Simpel standard og god beliggenhed
I Val Thorens er du altid tæt på hvor det sker. Det pulserende byliv er inden for rækkevidde, du er tæt på ski-in/ski-out-muligheder. Vi bruger et bredt udvalg af residenser men tager altid dine ønsker i betragtning.
Uagtet hvor du bor er det bare ideelt for især unge og studerende da denne form for bolig er den billigste.
Lejlighederne er enkle men godt indrettet på få kvadratmeter, ofte i klassisk alpestil, og mange af dem tilhører den første generation af byggeri i Val Thorens. De fleste boliger er studiolejligheder til 4 personer med køjesenge i entréen og sovesofa i stuen. Der er eget badeværelse og et lille køkken i hver lejlighed, så I kan lave mad og slappe af efter en dag på ski. Men lad os nu være ærlige, alt det sjove sker uden for lejligheden i Val Thorens!
Da lejlighederne er privatejede, varierer både indretning og stand – nogle fremstår lidt ældre, mens andre er opdateret. Det afspejler sig også i prisen, som gør dem til en attraktiv løsning for dem, der ønsker mest muligt skiløb og byliv for pengene.
Vær opmærksom på, at der opkræves et depositum ved ankomst (typisk ca. 150 euro pr. person).



